Renteopsparing

Bliv klogere på, hvad Lunars Renteopsparing går ud på og hvordan du opretter en opsparingskonto med en fast positiv rente

Mathilde avatar
Skrevet af Mathilde
Opdateret over en uge siden

Med en renteopsparing har du mulighed for at få endnu højere rente. Du får op til +2,70% i fast positiv rente af op til 1.000.000 kr.

Renten er fast og afhænger af, om du har Light, Standard, Plus eller Unlimited, og om du binder dine penge i 6 måneder, 1 år eller 3 år.

Jo længere, du binder pengene, jo højere rente får du. Renterne udbetales månedligt.

Du kan føle dig helt tryg, når du opretter en renteopsparingskonto. Du er nemlig dækket af Garantiformuen (den tidligere Indskydergarantifonden), som beskytter indestående beløb på bankkonti med op til 100.000 Euro (ca. 745.000 kr.).


Sådan fungerer det

Indsæt op til 1.000.000 kr.
Få positive renter fra 25.000 kr. og op til 1.000.000 kr.

Fast rente på op til 2,70 %

Få op til 2,70 % i positiv rente.

Rentesatsen afhænger af, om du har et Light-, Standard, Plus eller Unlimitedabonnement, og om du binder dine penge til opsparingen i 1, 2, eller 3 år.

Læs mere om vores renteopsparing her

Udbetaling hver måned
Du får renteindtægter på din konto hver eneste måned i 3 år.


Opret en renteopsparingskonto

Før du går igang med at oprette din opsparingskonto, er der et par ting, som er gode at være opmærksom på:

  • Vi tilbyder kun en begrænset mængde renteopsparingskonti pr. måned. Det er først-til-mølle-princippet, der gælder, og du kan derfor risikere, at det ikke er muligt for dig at oprette en konto, når du prøver. Hvis du oplever dette, kan du altid prøve igen i næste måned.

  • Når du har oprettet en renteopsparingskonto, er det ikke muligt for dig at ændre din rente ved at skifte Lunar-abonnement (f.eks. opgradere fra Standard til Plus) - så snart din renteopsparing er startet, er renten fast. Hvis du gerne vil opnå den højeste rente, skal du derfor skifte til et Unlimited-abonnement, før du opretter kontoen.

Sådan gør du

  1. Åbn din Lunar-app og vælg fanen Produkter i menuen nederst på skærmen.

  2. Find Renteopsparing under Kontofordele og klik her.

  3. Hvis du ønsker at blive klogere på din potentielle renteindtægt, kan du bruge vores smarte beregner, som du finder nederst på siden.
    Ellers tryk på Opret konto for at fortsætte.

  4. Du skal nu vælge, hvilken konto du vil overføre fra, og hvor stort et beløb du vil indbetale på din Renteopsparing. Du skal minimum indbetale 25.000 kr. og kan maksimalt indbetale 1.000.000 kr.
    Når du har indtastet dit valgte beløb, tryk på Fortsæt.

  5. På den næste side kan du se et overblik over din renteopsparingskonto, herunder hvor meget du ønsker at overføre, hvornår kontoen låses og hvilken rente du vil få.
    Du kan også åbne din kontoaftale for at læse mere om betingelser og vilkår.
    Swipe til højre i bunden af siden, for at fortsætte.

  6. Du skal nu godkende oprettelsen af din renteopsparingskonto med MitID.

Sådan! Du har nu oprettet en renteopsparingskonto.


Godt at vide

  • Indtil kontoen låses, kan du fortsat indsætte eller hæve penge på kontoen. Således får du, hvis du ikke har indsat det fulde tilladte beløb på 1.000.000 kr., lidt ekstra tid til at indsætte flere penge.

  • I appen kan du inde på produktet se en præcis dato for, hvornår din konto vil blive låst. Når kontoen er låst kan du ikke længere hæve eller indsætte penge på den.

  • Når kontoen låses, vil beløbet blive fastlåst i en periode på op til 3 år. Hvis du gerne vil låse op for dine midler, før tiden er gået, kan du gøre dette ved at åbne din renteopsparingskonto i Lunar-appen. Vær opmærksom på, at det koster 4 % af det samlede beløb at få din opsparing udbetalt før tid, og at udbetalingen vil foregå over en periode på 31 dage.

  • Vi kan kun tilbyde en begrænset mængde renteopsparingskonti pr. måned. Derfor er det kun muligt at oprette én konto pr. kunde "pr. runde". Hvis du ønsker at oprette flere renteopsparingskonti, må du derfor vente til næste måned.

Besvarede dette dit spørgsmål?