Spring videre til hovedindholdet
Låsning/lukning af kort

Læs her, hvordan du låser eller lukker dit kort

Anna avatar
Skrevet af Anna
Opdateret over en uge siden

Af og til kan det ske, at man mistænker at have indtastet sine kortoplysninger på en skummel hjemmeside, hvilket gør, at man gerne vil låse eller fryse kortet inden pengene reserveres på kortet.

Det kan også være, at man mistænker at have tabt eller mistet sit kort, og at man gerne vil sørge for, at det ikke lukkes permanent, hvis man nu skulle finde det hurtigt igen.


Sådan låser du dit kort midlertidigt i appen:

Hvis du har behov for at låse dit kort midlertidigt, er det vigtigt, at du gør det på den korrekte måde, så det ikke lukkes permanent.

Du kan heldigvis nemt låse kortet selv inde i din Lunar-app. Følg blot nedenstående guide for at låse dit kort:

  1. Åbn din Lunar-app og vælg Kort i menuen i toppen af appen.

  2. Find det kort, som du vil låse, og tryk på det.

  3. Tryk på Lås kort og vælg nu Lås kort midlertidigt

Bemærk, at beløb, som er reserveret før du låser dit kort, stadig vil blive gennemført.

Hvis du har behov for at have kortet låst i en længere periode, anbefaler vi dig at bestille et virtuelt kort i appen, som du kan bruge i mellemtiden. Læs hvordan her.

Sådan lukker du et kort permanent:

  1. Åbn din Lunar-app og vælg Kort i menuen i toppen af appen.

  2. Find kortet, som du vil spærre, og tryk på det.

  3. Vælg Lås kort og tryk derefter på Luk kort

Når dit kort er blevet lukket, kan du bestille et nyt i appen. Læs hvordan her.

Besvarede dette dit spørgsmål?