Se mere om hvordan du opretter en fælles konto under artiklen: Generelt om fælleskonti
Er der grænser for, hvad man kan overføre fra en fælleskonto?
Overførselsgrænsen er på 200.000 kr. pr. dag. Denne regel gælder både for kontoejer og kontomedlem.
Må man bruge kontoen til erhverv?
Nej. Ligesom vores andre private konti må fælleskontoen kun bruges til private formål.
Virker ens Goals-regler på transaktioner på en fælleskonto?
Nej, Goals-regler virker kun på transaktioner på din egen primær konto.
Hvem har ansvar for kontoen?
Det er kontoejer (brugeren som deler kontoen), der hæfter for kontoen. Dermed er indestående, renter, overtræksgebyrer og lignende også udelukkende kontoejerens.
Hvem hæfter for gebyrer og overtræk?
Ejeren af kontoen hæfter for alle gebyr, overtræk og eventuelle inkasso-sager.
Hvad sker der hvis ejeren bruger alle pengene?
Ejeren hæfter for kontoen og ejer i princippet alt indestående.
Kan man bestille et kort til en Fælleskonto?
Ja! Alle medlemmer af en fælleskonto kan tilknytte kort til konto (Max 1 fysisk og 1 virtuelt kort per bruger per fælleskonto). Prisen for kort afhænger af, hvilket abonnement medlemmet har.
Kan man tilmelde NemKonto til en fælleskonto?
Vi tillader ikke, at man tilknytter en andens NemKonto til ens egen private konto. Det strider imod vores betingelser, da det er at stille en konto til rådighed for 3. mand.
Fælleskonti i Lunar har kun én reel ejer, og derfor tillader vi kun den person at have deres NemKonto tilknyttet - men både kontoejer og medlemmer har adgang til de penge, der kommer ind.
Kan man tilknytte et betalingsabonnement eller en betalingsserviceaftale til en fælleskonto?
Ja, både medlemmer og ejer af kontoen kan tilknytte betalingsabonnement og betalingsserviceaftaler.
Man kan dog kun tilføje betalingsserviceaftaler til fælleskontoen, hvis aftalen er registreret under den primære kontoejers cpr. nummer.
Hvad sker der, hvis ejeren af fælleskontoen opsiger sit Standard, Plus eller Unlimited abonnement?
Hvis man ejer en fælleskonto og vælger at nedgradere til et Light abonnement, så vil kontomedlemmer blive fjernet fra fælleskontoen, og den vil overgå til almindelig ekstra konto. At have en ekstrakonto hos Lunar uden betalingsabonnement koster 19 kr. om måneden.
Hvad sker der, hvis ejeren fjerner et medlem fra en konto og dermed et kort?
Kontoejer er i sin gode ret til fjerne medlemmer fra kontoen, og kontomedlemmer har ikke krav på indestående.