Mit kort bliver afvist - hvad gør jeg?
Hvis dit kort bliver afvist, når du forsøger at betale med det i en butik eller på nettet, eller hæve penge, skyldes det ofte, at der ikke er penge nok på din konto til at gennemføre transaktionen. Måske du har glemt, at huslejen også er blevet trukket i dag, eller at du bestilte takeaway i går aftes? Du kan heldigvis hurtigt tjekke din saldo ved at åbne Lunar-appen og finde den konto, som du forsøger at bruge penge fra. I appen kan du også nemt overføre penge fra en anden konto, hvis du har tilknyttet konti fra en anden bank eller har flere Lunar-konti.
Hvis der er rigeligt med penge på din konto, men kortet stadig bliver afvist, kan det skyldes problemer med betalingsterminalen, f.eks. at terminalen er nede, eller ikke tager imod Visa Debit.
Derudover kan afvisningen skyldes, at du har ramt beløbsgrænsen. Der findes nemlig en grænse for, hvor mange penge man må hæve eller bruge i løbet af en dag eller en måned. Det kan du blive klogere på lige her.
Godt at vide
Hvis dit kort er gået fysisk i stykker, kan du desværre ikke komme ind til Lunars fysiske kontorer og hæve kontanter. Dette skyldes, at vi ikke har nogle fysiske filialer, som du kender det fra andre danske banker. Hvis dit kort er gået i stykker, kan du dog fortsat bruge MobilePay, lave en normal kontooverførsel i Lunar-appen eller betale med dit kort på nettet.
Hvis du har brug for at bestille et nyt kort, kan du nemt gøre det i din Lunar-app. Læs mere her.
Lunar tillader ikke overtræk på vores betalingskort uanset kontoabonnement.