Spring videre til hovedindholdet
Indsæt penge på din Lunar-konto

Bliv klogere på, hvordan du indsætter penge på din Lunar-konto, så du kan komme igang med at bruge den.

Opdateret for over 7 måneder siden

Hos Lunar får alle brugere i forbindelse med oprettelsen tildelt en bankkonto. Du er altså (næsten!) klar til at gå i gang med at bruge Lunar, så snart din ansøgning er gået igennem. Før du rigtigt kan komme i gang, skal du dog selvfølgelig indsætte nogle penge på kontoen.

Sådan indsætter du penge på din konto

Du kan indsætte penge på din konto ved at lave en almindelig bankoverførsel fra en anden bank, eller ved at bruge vores smarte Indsæt penge-funktion. Sådan gør du:

  1. Åbn din Lunar-app og klik på den runde knap med to pile i øverste højre hjørne.

  2. Vælg Indsæt penge og tryk derefter på Kort. Hvis du bruger Apple Pay eller Google Pay, kan du også vælge at indsætte penge derigennem i stedet.

  3. Hvis du har valgt kort, bliver du nu bedt om at indtaste oplysningerne på det kort, som du vil bruge til overførslen. Du skal bruge et kort, der er tilknyttet den konto, som du vil overføre penge fra. Tryk på Fortsæt.

  4. Vælg nu det beløb, som du ønsker at overføre og hvilken konto, du ønsker at overføre til. Tryk på Fortsæt.

  5. Du kan nu blive bedt om at godkende overførslen vha. NemID eller lign.
    Når du har gjort dette, bliver overførslen gennemført og det overførte beløb bliver straks indsat på din Lunar-konto. Smart, ikke?

Godt at vide om 'Indsæt Penge'-funktionen

  • Første gang du bruger vores Indsæt Penge-funktion, er overførslen gratis - derefter koster det 4 kr. pr. gang.

  • Du kan minimum overføre 100 kr. og maksimum 5.000 kr. med Indsæt penge. Derudover er der en månedlig grænse på maks. 50.000 kr.

  • Vær opmærksom på din kortudsteders månedlige beløbsgrænse. Hvis du rammer denne, kan du ikke længere bruge kortet til at indsætte penge i indeværende måned.

  • Du kan gøre brug af to forskellige kort til Indsæt penge-funktionen per løbende måned, men kun et kort ad gangen. Hvis du vælger at skifte kort i løbet af måneden, kan du ikke længere bruge det først anvendte kort, før vi træder ind i en ny måned. Du skal derfor fortsætte med at bruge det sidst anvendte kort måneden ud.

  • Hvis du ønsker at overføre et større beløb til din Lunar-konto, anbefaler vi, at du laver en almindelig bankoverførsel.

  • Det er ikke muligt at indsætte kontanter på din Lunar-konto, da vi ikke har nogle automater eller filialer.

  • Dine penge er dækket via indskydergarantiordningen, og er reguleret under Finanstilsynet. Det betyder, at du får samme sikkerhed for dine penge, som i andre pengeinstitutter. Garantiformuen beskytter indestående beløb på bankkonti i pengeinstituttet, i tilfælde af konkurs med op til 750.000 kr.

Besvarede dette dit spørgsmål?