Spring videre til hovedindholdet
Slet reservation

Her kan du læse mere om, hvordan Lunar kan hjælpe dig med at slette en reservation på dit kort.

Opdateret for over en måned siden

Når du køber en vare vil de fleste forhandlere reservere beløbet i et par dage, før de trækker pengene fra din konto.

Det betyder, at de først låser pengene på din konto og herefter vil de trække pengene - på den måde er de sikre på, at du har penge nok på kontoen på det tidspunkt, hvor du køber en vare hos dem.

En tankstation vil typisk reservere et højere beløb, end du har tanket for, da de skal sikre, at du har penge nok på kontoen uden at kunne forudse hvor meget du kommer til at tanke.


Hvornår slettes en reservation, hvis virksomheden har annulleret transaktionen?

En reservation på under 5000 kr. vil automatisk blive slettet efter 7 hele dage, såfremt virksomheden ikke gør krav på pengene - for reservationer over 5000 kr. sker dette efter 31 hele dage.

Kan man få slettet en reservation?

Vi kan slette den før tid, men vi kan ikke slette en reservation uden virksomhedens samtykke. Derfor skal du kontakte virksomheden, som har reserveret pengene, og bede dem fremsende dig en mail med følgende information:

  1. At vi må slette reservationen

  2. Hvilket beløb det drejer sig om

  3. Hvornår reservationen er fra

Den kunne lyde således:

"XXX bekræfter hermed, at Lunar må slette reservationen fra d. XX/XX på XXX kr."

Når du har modtaget denne bekræftelse, bedes du give os besked om det - så vil vi indhente den fra dig, og herefter kan vi slette reservationen, såfremt mailen lever op til de ovenstående krav, og vi kan se at mailen er sendt fra virksomheden til dig. Det kan vi bekræfte ved at både afsender- og modtagermailadressen er tydelige.


Ukendt reservation

Hvis virksomheden ikke kan give samtykke til, at vi må slette reservationen, så kan du lave en kortindsigelse igennem NETS efter transaktionen ikke længere er reserveret, men trukket fra kortet. Du kan læse mere om at oprette en indsigelse her, samt finde linket til indsigelsesblanketten.

Bemærk, at vi aldrig kan garantere at du vinder indsigelsen og få pengene retur. Du kan ikke lave en indsigelse på en trækning der er ældre end 120 dage.

Besvarede dette dit spørgsmål?