Spring videre til hovedindholdet
Opret indsigelse

Her kan du læse om, hvordan du opretter en indsigelse, hvis dit kort er blevet misbrugt.

Anna avatar
Skrevet af Anna
Opdateret over en uge siden

En virksomhed kan trække pengene for en vare senere end købstidspunktet, så det er altid en god ide, at tjekke om beløbet passer på et køb, som du har fortaget for tid tilbage, såfremt du kender til forhandleren.

Hvis du opdager korttransaktioner på din konto, som du ikke kan genkende eller acceptere, kan det skyldes, at nogen har stjålet og misbrugt dine kortoplysninger. I sådanne situationer, skal du gøre indsigelse på de beløb, som du ikke kan genkende.

Hvis du har mistet dit kort, er det vigtigt, at du skynder dig at spærre kortet. Læs hvordan du spærrer dit kort her. Hvis du spærrer dit kort, så husk at noter det fulde kortnummer, da du skal bruge det til at lave din indsigelse.


Sådan gør du

For at oprette en indsigelse, skal du udfylde en blanket hos NETS her. Her kan du også læse, hvordan du skal forholde dig til din specifikke situation. Er beløbet endnu blot reserveret, så kan du ikke oprette din indsigelse - i denne situation skal du følge guiden her

Når du laver en indsigelse skal du have følgende klar:

  • Dit MitID

  • Personnummer

  • Dit kortnummer

  • Evt. dokumentation

I nogle tilfælde kan det være påkrævet, at du har kopi af en kvittering. Yderligere dokumentation vil styrke din indsigelse, men er ikke altid påkrævet.

Hvis vi vurderer, at din indsigelse kan sendes videre til sagsbehandling hos NETS, vil du i nogle tilfælde få et udlæg på det beløb, indsigelsen drejer sig om. Det er vigtigt at understrege, at det kun i få tilfælde vil være muligt at få et udlæg. Hvis der gives udlæg for beløbet, skal man også huske på, at det trækkes tilbage hvis NETS afviser sagen.


Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en indsigelse?

En indsigelse betyder, at du gør indvending mod en korttransaktion, som er foretaget på dit kort.

Hvornår kan man gøre indsigelse?

Du kan gøre indsigelse i en række forskellige situationer. Det kan f.eks. være, at du ikke har modtaget de varer eller ydelser, som du har bestilt, eller at varen ikke lever op til beskrivelsen. Derudover kan du også gøre indsigelse, hvis dit kort eller dine kortoplysninger er blevet stjålet og misbrugt.

Hvorfor kan jeg ikke finde beløbet jeg skal lave indsigelsen på?

Typisk vil det være fordi beløbet er reserveret - du kan kun lave en indsigelse på et beløb, som er trukket, da en virksomhed ville kunne nå at slette reservationen, før pengene trækkes. Du skal derfor vente med, at lave din indsigelse til at pengene er trukket fra din konto.

Er det et minimumsbeløb jeg kan lave indsigelser for?

Det er der ikke nej. Du kan lave indsigelser på alle beløb!

Er jeg garanteret at få mine penge retur?

Vi kan desværre aldrig garantere, at du vinder din indsigelse og får pengene retur.

Kan jeg gøre indsigelse på en gammel transaktion?

Ja, men du kan ikke lave en indsigelse på en trækning der er ældre end 120 dage.

Skal jeg anmelde det til politiet?

Hvis dit kort er blevet stjålet, eller hvis du har oplysninger om, hvem der har misbrugt dit kort, skal du anmelde det til politiet. Hvis du har politianmeldt, kan du oplyse dette i forbindelse med din indsigelse.

Hvor lang behandlingstids har en indsigelse?

Behandlingstiden på din indsigelse kan variere, men det vil typisk tage 1-4 måneder.

Skal jeg betale for at lave en indsigelse?

I nogle sager vil du skulle betale en selvrisiko på maks. 375 kr., og du hæfter selv for det fulde beløb, hvis du taber indsigelsen. Vi kan desværre ikke forudse, hvilket udfald din sag vil have.

Besvarede dette dit spørgsmål?