Spring videre til hovedindholdet
Privatliv og GDPR

Læs mere om hvad GDPR er for en størrelse

Anna avatar
Skrevet af Anna
Opdateret over en uge siden

Som Lunar kunde ligger det dig nok ikke så fjernt at leve online og at styre din dagligdag gennem apps og browsere. Du har derfor også helt sikkert bandet over et af de mange cookie bannere, der har været nødvendige at lukke, inden du har kunne se det du ville. Men hvorfor er de der egentlig og hvad er alt det der persondata, privatlivsbeskyttelse og GDPR?


GDPR er et sæt fælleseuropæiske regler, der trådte i kraft i maj 2018 (hvorefter antallet af cookie bannere og informationsmails eksploderede). Reglerne har til formål at beskytte individet og at give kontrollen over dine oplysninger tilbage til dig. Der er derfor krav om at virksomheder, der bruger oplysninger om dig, skal kunne forklare hvad de gør, med hvilke data, hvorfor de gør det og hvor længe de regner med at gøre det.

Der er med andre ord altså store krav til ansvarlighed hos dem, der vil behandle eller bruge dine oplysninger. Der skal f.eks. være helt styr på hvilke oplysninger der bruges, til hvilke formål, med hvilken hjemmel og hvem der måtte få adgang til oplysningerne. Det sidste er både et spørgsmål om at sikre at der ikke er uvedkommende, heller ikke indenfor Lunar, der har adgang til oplysninger om dig - eks. en i vores interne HR må ikke vide hvor meget du brugte på café i sidste uge - men også et spørgsmål om at vi skal have det fulde overblik over hvilke systemleverandører, der har adgang til hvilke oplysninger.


Vi vil gerne gøre det let for dig at være i kontrol med dine penge. For at kunne gøre dette har vi brug for at vide mere om dig og vi indsamler derfor løbende en række forskellige oplysninger om dig. Det drejer sig både om dine transaktioner, den måde du bruger app’en og de forskellige tilbud den indeholder og evt. kommunikation vi har med dig. Alt sammen for at kunne levere den bedste service som din bank, udvikle app’en, for at kunne give dig de bedste tilbud, også via spændende samarbejde med andre, og muligheder for at styre din økonomi med et swipe i app’en, men også for at vi kan leve op til de meget strenge regler der skal efterleves, når man er bank.

Det var den helt korte forklaring på hvad GDPR er for en størrelse og hvordan vi bruger oplysninger om dig hos Lunar. Du kan finde en uddybende og langt mere detaljeret forklaring på alt dette i vores privatlivspolitik, herunder hvilke rettigheder du har som registreret, her.

Besvarede dette dit spørgsmål?