Lokale betalinger: Internationale overførsler, der sendes via lokale betalingskanaler, når ofte frem inden for sekunder, minutter eller timer – men i nogle tilfælde kan det tage op til få dage, afhængigt af destination og modtagerbank.
SWIFT- og SEPA-betalinger: Hvis betalingen oprettes inden kl. 13:00, er den typisk fremme inden for 1-2 hverdage. Betalinger oprettet efter kl. 13:00 behandles først næste hverdag og kan derfor tage tilsvarende længere tid.
Der kan opstå situationer, hvor betalingen kræver manuel behandling af Lunar, korrespondentbanker eller modtagerbanken, hvilket kan forlænge behandlingstiden.
Hvad er IBAN?
IBAN står for International Bank Account Number, og består af en landekode efterfulgt af et nummer. IBAN benyttes i det meste af Europa og i en række andre lande uden for Europa. IBAN identificerer både land, bank og den person eller virksomhed, som skal modtage penge.
Hvilken valuta bør jeg vælge?
Vi anbefaler, at du overfører i den valuta, som matcher valutaen i modtagerens land. Så f.eks. CHF til overførsler til Schweiz, GBP til betalinger til Storbritannien, EUR til betalinger til Spanien, Frankrig, Tyskland, osv. Hvis modtagerens bankkonto er en valutakonto i en anden valuta, anbefaler vi dog, at du vælger den valuta, som matcher kontoen.
Hvad er BIC/SWIFT?
BIC står for Bank Identifier Code og er også kendt som en SWIFT-kode - SWIFT står for Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication. SWIFT er infrastrukturen bag internationale overførsler, som giver finansielle institutioner adgang til at sende penge på tværs af landegrænser.
BIC er en banks identifikationsnummer og dette bruges også til internationale betalinger. Alle banker har en BIC, som består af 8 tegn. Denne bruges typisk til internationale overførsler til banker i lande som ikke benytter sig af IBAN. Derfor skal man både kende modtagers lokale kontonummer og bankens BIC, når man opretter en overførsel til et land som ikke benytter IBAN-løsningen.
Kan man lave SEPA-overførsler i Lunar?
Ja, det kan man godt!
Hvad er Lokale betalingsmetoderm (Local Rails)
Ud over IBAN, BIC/SWIFT og SEPA tilbyder vi også internationale betalinger via lokale betalingskanaler, som i nogle lande er den hurtigste og billigste måde at overføre penge på. Her er de mest almindelige typer:
Lokal bankoverførsel
Oplysninger der kræves:
Lokalt kontonummer
Lokal bankkode (f.eks. Sort Code, BSB, Routing Number)
Modtagerens navn
Mobile Money (Afrika og Asien)
Oplysninger der kræves:
Modtagerens mobilnummer
Mobile Money-tjenesteudbyder (f.eks. M-Pesa, MTN Mobile Money)
Nogle gange modtagers navn
UPI (Unified Payments Interface) i Indien
Oplysninger der kræves:
UPI ID (f.eks. brugernavn@bank)
Modtagerens fulde navn