I denne artikel vil vi opridse de beløbsgrænser og gebyrer, som du kan opleve, når du laver overførsler fra din Lunar-konto, og når du modtager overførsler på din Lunar-konto.
I vores detaljerede prisliste kan du også få et hurtigt overblik over dette.
Beløbsgrænser for overførsler
Hos Lunar foretages alle overførsler til andre danske banker som straksoverførsler.
Hvis du har brug for at overføre mange penge, skal du være opmærksom på, at der et en beløbsgrænse for overførsler.
Du kan maksimalt overføre DKK 200.000 dagligt.
Hvis du har brug for at lave en større overførsler, vil vi anbefale dig derfor at dele overførslen op over flere omgange/dage efter aftale med modtageren. Hvis dette ikke er en mulighed, skal du kontakte supporten som vil undersøge om det er muligt at hjælpe med overførslen.
Gebyrer
Gebyrer på overførsler til andre danske banker
Afhængigt af dit Lunar-abonnement, kan din konto pålægges et gebyr, når du foretager overførsler ud af din konto til en anden dansk bank.
Light:
Hvis du har abonnementet "Light" vil du opleve, at overførsler ud ad din konto pålægges et gebyr på 3 kr. pr. overførsel.
Standard, Plus, Unlimited:
Har du abonnementet "Standard", "Plus" eller "Unlimited" modtager du ikke et overførselsgebyr, når du sender penge ud af din konto.
Lunar pålægger ikke et gebyr på indgående overførsler fra andre danske banker.
Gebyrer på overførsler til og fra udlandet
Internationale overførsler er bygget op omkring en kompleks infrastruktur og der er mange parter involveret bag kulisserne. Derfor kan vi desværre ikke gøre internationale overførsler helt gratis.
Afhængigt af hvilken valuta pengene sendes i, kan internationale overførsler foregå på flere forskellige måder gennem Lunar.
Vil du vide mere om gebyrer for internationale overførsler, kan du trykke HER.