Spring videre til hovedindholdet
Låsning/frysning af kort

Læs her, hvordan du låser eller fryser dit Lunarkort

Anna avatar
Skrevet af Anna
Opdateret over en uge siden

Af og til kan det ske, at man mistænker at have indtastet sine kortoplysninger på en skummel hjemmeside, hvilket gør, at man gerne vil låse eller fryse kortet inden pengene reserveres på kortet.

Det kan også være, at man mistænker at have tabt eller mistet sit kort, og at man gerne vil sørge for, at det ikke lukkes permanent, hvis man nu skulle finde det hurtigt igen.


Sådan låser du dit Lunarkort i appen:

Hvis du har behov for at låse dit kort midlertidigt, er det vigtigt, at du gør det på den korrekte måde, så det ikke spærres permanent.

Du kan heldigvis nemt låse kortet selv inde i din Lunar-app. Følg blot nedenstående guide for at låse dit kort:

  1. Åbn din Lunar-app og vælg Kort i menuen i toppen af appen.

  2. Find det kort, som du vil låse, og tryk på det.

  3. Tryk på Lås kort

Bemærk, at beløb, som er reserveret før du låser dit kort, stadig vil blive gennemført.

Hvis du har behov for at have kortet låst i en længere periode, anbefaler vi dig at bestille et virtuelt kort i appen, som du kan bruge i mellemtiden. Læs hvordan her.

Besvarede dette dit spørgsmål?