Spring videre til hovedindholdet
Hvilken dokumentation skal Lunar bruge?

Find ud af, hvilke dokumenter og oplysninger, der er nødvendige for at verificere din virksomhed og nøglepersoner.

Opdateret for over 2 år siden

Velkommen til Lunar!

Her kan du læse om:

  • Hvilke dokumenter og oplysninger du kan blive bedt om i forbindelse med oprettelse af en erhvervskonto hos Lunar

  • Hvorfor vi skal bruge disse dokumenter og oplysninger


Hvad spørger vi om?

Når du ansøger om en erhvervskonto hos Lunar, kan du blive bedt om at indsende en række forskellige dokumenter. Det kan for eksempel være:

  • Budget

  • Samarbejdsaftaler

  • Forretningsplan

  • Startkapitalens oprindelse

  • Virksomhedens skattemæssige hjemsted

  • Ansattes ansættelsekontrakter

Derudover kan vi finde på at stille en række spørgsmål, der handler om, hvordan din virksomhed er sammensat. Det kan f.eks. være spørgsmål som:

  • Hvor mange ansatte er der i virksomheden udover dig?

  • Hvilke betalingsmuligheder tilbyder du dine kunder?

  • På hvilke platforme er din virksomhed tilstede online?

  • Fra hvilken adresse foregår din virksomheds daglige drift?

  • Hvem er dine kunder?

  • Hvilke virksomheder samarbejder du med?

  • Hvad er din forventede omsætning de kommende 12 måneder?

  • Har din virksomhed tidligere haft en anden bank?

  • Har du andre indtægtskilder?

Alle oplysninger, du giver os, bliver selvfølgelig behandlet fortroligt! 🤐


Hvorfor spørger vi?

Når du opretter en erhvervskonto hos Lunar, kan vi altså finde på at bede dig om en masse forskellig dokumentation og stille dig en masse forskellige spørgsmål 👆
Hvorfor vi gør det, er måske ikke altid helt gennemskueligt. Det kan vi godt forstå! Allow us to explain...

Kort sagt skal vi kunne bevise, at vores kunder driver sunde og lovlige forretninger. Fordi Lunar er en bank, er vi underlagt en række såkaldt "Kend din kunde"-regler (KYC). Det betyder, at vi har brug for dokumentation, der sikrer, at din virksomhed (og du) er ægte. Derudover er vi også som bank forpligtet til at overholde gældende regler, f.eks. EU's femte direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og forordningen om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme i Danmark. Det betyder bl.a., at vi har pligt til at forstå, hvordan vores brugere driver deres virksomhed.

Vi tager dette ansvar meget alvorligt! Derfor håber vi, at du kan bære over med os, når du pludselig skal uploade et hav af PDF'er og svare på dybdegående spørgsmål - vi prøver bare på passe på os alle sammen og gøre livet lidt sværere for the bad guys.


Godt at vide

  • Alle ansøgninger bliver behandlet enkeltvis, og der kan derfor være forskellige krav i forhold til, hvad vi har brug for fra dig og andre ansøgere.

  • Hvis vi skulle sige nej til din virksomhed, kan det f.eks. skyldes, at vi ikke har mulighed for at opfylde din virksomheds behov, eller at vi ikke forstår virksomhedens forretningsmodel. Du kan læse mere om, hvorfor vi nogle gange må afslå ansøgninger her.

Besvarede dette dit spørgsmål?