Værd at vide om udgående overførsler:
En udgående overførsel foretages ved, at du indtaster det konto- og registreringsnummer for den konto i en anden bank, som du ønsker at sende penge til.
Lunar sender altid overførsler som straksoverførsler, hvilket betyder, at pengene gerne skulle være på modtagerkontoen med det samme.
Grænser for udgående overførsler:
Det er vigtigt, at du som kunde er klar over, hvor mange penge du kan sende ud af din konto. Både pr. overførsel og pr. dag.
Det er ikke muligt at overføre mere end 200.000 kr. ud af din konto dagligt.
Hjælp til større overførsler:
Ønsker du at sende et eller flere beløb ud af din konto, som overskrider din daglige grænse, kan kundeservice hjælpe dig med at sende dine penge.
Her skal du være opmærksom på, at det kan være, at kundeservice-medarbejderen er nødsaget til at indhente dokumentation for den overførsel, som du ønsker at foretage.
Eksempler på dokumentation kan være en købsaftale af en bil, et gældsbrev eller et kontoudtog fra en anden bank, som verificerer, hvor pengene skal sendes hen.